Dejligt luksusferiehus i træ med indendørs swimmingpool, spa og sauna. Huset er beliggende på en stor naturgrund og har en åben terrasse. Indvendig er vægge og lofter beklædt med ludbehandlet træ. Trægulve overalt på nær i køkken og gang samt badeværelse hvor der er klinkegulv. Dejlig poolafdeling med spa og swimmingpool på ca. 20 m².
2 badeværelser med bruseniche. Køkkenafdelingen som er kombineret med opholdsstuen er indrettet med alle moderne bekvemmeligheder. Hyggelig indrettet stue. Et dejligt, velindrettet og velholdt feriehus, velegnet også til flere familier, uanset årstiden.
